Amerikanske aktier lukkede højere fredag, hvilket markerede fjerde på hinanden følgende session med gevinster, drevet af styrken i Big Tech, mens præsident Trumps seneste udtalelser om told holdt handelsspændingerne i fokus. S&P 500 steg med 0,7%, Nasdaq steg med 1,1%, og Dow tilføjede 20 point. Trumps forslag om 50% told som en "total sejr" tilføjede usikkerhed, mens Beijing bestridte påstande om igangværende samtaler, hvilket opvejede optimismen fra Kinas beslutning om at fritage visse amerikanske varer fra told. Alphabet-aktier steg med 1,5% efter at have slået indtjeningsestimaterne, annonceret sit første udbytte nogensinde og afsløret en aktietilbagekøbsplan på 70 milliarder dollars. Tesla steg med 9,8% efter at de nye regler for selvkørende biler blev afsløret. Intel faldt med 7% på svage prognoser, og T-Mobile faldt med 11% på svag abonnentvækst. Næste uge forventes Amazon, Apple og Meta - medlemmer af "De Magiske Syv" - at offentliggøre indtjening. Wall Street opnåede solide ugentlige gevinster, hvor S&P 500 steg med 4%, Nasdaq steg med 6%, og Dow tilføjede 2%.

Næste uge vil investorer nøje overvåge udviklingen i den igangværende handelstvist mellem USA og Kina og vurdere sandsynligheden for en potentiel nedtrapning. Den globale regnskabssæson vil også være i fokus, hvor store virksomheder som Apple, Microsoft, Amazon og Meta forventes at offentliggøre kvartalsresultater. Ugen er også fyldt med vigtige økonomiske data. I USA forventes det, at den første skøn over BNP-væksten for første kvartal 2025 vil vise en markant nedgang, hvor nogle prognoser endda antyder en mulig kontraktion. Investorer vil også fokusere på jobrapporten, PCE-inflationsdata og ISM Manufacturing PMI. I Europa vil markedsdeltagere analysere foreløbige BNP- og inflationsdata for Eurozonen. I mellemtiden forventes det bredt, at Bank of Japan vil holde renten uændret. I Kina vil alle øjne være rettet mod PMI-udlæsninger for april, og i Australien vil inflationsdata være i fokus.

Renten på den amerikanske 10-årige statsobligation faldt omkring 3 bps til 4,29% fredag, hvilket forlængede torsdagens næsten 4 basispunkters fald, da handlende nøje overvågede udviklingen i handelskrigen og klamrede sig til håbet om en mulig deeskalering. Rapporterne antydede, at Kina overvejede at suspendere sin 125% told på visse amerikanske importvarer, selvom kinesiske myndigheder benægtede, at der var igangværende toldforhandlinger. I mellemtiden gentog præsident Trump, at hans administration var i drøftelser med Beijing. Samtidig gav forventningerne om tidligere rentenedsættelser fra Federal Reserve yderligere støtte til obligationsmarkederne. Fed-guvernør Christopher Waller erklærede, at han ville støtte rentenedsættelser, hvis aggressive toldsatser begynder at tynge arbejdsmarkedet. Ligeledes signalerede Cleveland Fed-præsident Beth Hammack, at centralbanken kunne handle allerede i juni, forudsat at der er klare beviser for økonomiens udvikling. Markederne prissætter i øjeblikket en nedsættelse på 25 bps i juni og forventer i alt tre nedsættelser inden årets udgang.

Detailhandlen i Canada steg sandsynligvis med 0,7% fra den foregående måned i marts 2025, ifølge foreløbige estimater. Dette kommer efter et fald på 0,4% i februar, hvilket bringer salget til C$69,4 milliarder, i overensstemmelse med det oprindelige estimat og markerer den anden måned i træk med faldende detailhandel. Salget faldt i fire ud af ni undersektorer og blev ledet af fald hos motor- og bildelsforhandlere (-2,6%), hvor alle fire butikskategorier i denne undersektor registrerede fald. På den anden side blev de største stigninger set hos fødevare- og drikkevareforhandlere (+2,8%) og diverse butikshandlere (+2,3%). Kerne-detailhandel, som udelukker tankstationer og brændstofleverandører samt motor- og bildelsforhandlere, steg med 0,5% i februar. Detailhandlen faldt på tværs af syv provinser, med Nova Scotia (-2,6%) og Quebec (-0,9%) i spidsen for faldet, mens Manitoba oplevede den største stigning (+1,8%). På årsbasis steg detailomsætningen med 4,7% i februar.

Den Russiske Centralbank holdt sin nøgle-rente uændret på en rekordhøj 21% den 25. april 2025, i overensstemmelse med markedets forventninger. Centralbanken bemærkede, at selvom inflationspresset, inklusive kerneinflationen, gradvist aftager, forbliver det forhøjet. Den advarede også om, at en yderligere afmatning i den globale økonomiske vækst og et fald i oliepriserne, især midt i stigende handelsspændinger, kunne øge inflationspresset gennem rubelens valutakursdynamik. I mellemtiden forventer centralbanken, at inflationen vil aftage til 7,0–8,0% i 2025 og vende tilbage til 4,0% i 2026. I marts steg Ruslands årlige inflationsrate til 10,3%. Centralbanken efterlod sin økonomiske vækstprognose for 2025 uændret på 1%–2% og bekræftede, at pengepolitikken vil forblive stram i en længere periode for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet.

Frankrigs fremstillingsklimaindikator steg til 99 i april 2025 fra 96 i marts, hvilket overgik markedets forventninger på 96 og nærmede sig sit langsigtede gennemsnit på 100. Dette var den højeste aflæsning siden maj 2024, drevet af reduceret pessimisme vedrørende samlede ordrebøger (-18 mod -26), udenlandske ordrer (-17 mod -21) og forventede ændringer i arbejdsstyrken (-1 mod -2). Producenter var også mere optimistiske med hensyn til fremtidige salgspriser (7 mod 5) og personlige produktionsudsigter (11 mod 6). Dog forværredes stemningen vedrørende den generelle produktionsudsigter (-16 mod -11), og økonomisk usikkerhedsindikatoren steg (29 mod 24). På undersektorniveau forbedredes forretningsklimaet inden for fødevarer, transport og maskinproduktion—især inden for fødevareprodukter og motorkøretøjer—mens det forblev svagt og stabilt inden for andre områder, især tekstiler og beklædning.